filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

Fair Game

filmkorn.dk grafik kolonFILMANMELDELSE

Fair Game, Doug Liman, film, plakat, poster, artwork

© River Road Entertainment

Af 8. dec. 2010

Karakter 4 ud af 6 stjerner (God) til Fair GameFair Game on IMDb

Skriv kommentar | Info om filmen | Trailer Fair Game Trailer

Aktuel og relevant spændingsfilm.

'Fair Game' går i fodsporene på 'Alle Præsidentens mænd' fra 1976 og fortæller en aktuel historie baseret på virkelige begivenheder pakket ind som politisk thriller.

Med udgangspunkt i Irak-krigen - der tog sin begyndelse i marts 2003 - følger vi den virkelige CIA-agent Valerie Plame og hendes mand - den tidligere ambassadør i Niger, Joseph Wilson.

Da det er kommet den amerikanske efterretningstjeneste for øre, at en stor mængde uran og aluminiumsrør - som kan bruges til at fremstille en atombombe - er kommet i Saddam Husseins hænder via Niger, konsulterer de Wilson for at høre, om han finder det sandsynligt. Wilsons udmelding er ikke til at tage fejl af; han finder det højst usandsynligt! Udmeldingen ignoreres imidlertid af den amerikanske regering, der hungrer efter at komme i krig med Saddam ovenpå ydmygelsen den 11. september 2001. Under påstand af at der findes masseødelæggelsesvåben i Irak invaderer de landet. Frustreret over dette åbenlyse bedrag skriver Wilson en artikel i New York Times, hvor han forklarer sagens rette sammenhæng. Artiklen skaber røre i andedammen, og nogle højtstående embedsmænd fra det hvide hus beslutter sig for at afsløre, at Wilsons kone er CIA-agent.

Instruktør Doug Liman lavede den udmærkede første film i serien om Jason Bourne med Matt Damon i hovedrollen. Sidenhen har han ikke imponeret synderligt - i særdeleshed ikke med den elendige 'Jumper' fra 2008. Med 'Fair Game' er han tilbage i sit rette element og har lavet en ikke bare aktuel og relevant film, men også en særdeles spændende en af slagsen.

...Det komplicerede plot kræver sit af tilskueren, men selv om man ikke fanger hver eneste detalje i sagen, er hovedlinierne så klare, at man sagtens kan følge med alligevel. Filmen giver sig tid til at opbygge karaktererne og historien, og på trods af den klare kamp mellem de gode og de onde fremstilles begge sider forholdsvis nøgternt og i tråd med den virkelighed, vi tror, vi kender.
"Forholdsvis nøgternt", for der er ingen tvivl om, hvem filmskaberne holder med. 'Fair Game' er på mange måder et frontalt angreb på den daværende Bush-regering og de fatale fejltagelser denne stod bag - bevidst eller ubevidst. Det gør dog ikke filmen mindre relevant. Især ikke for amerikanerne der genvalgte Bush i 2004 på trods af afsløringerne om, at USA var gået i krig på falske forudsætninger.

I takt med at historien udvikler sig, stiger spændningen, og man føler med de to hovedpersoners tiltagende frustrationer og kampe, der rækker langt ud over deres egen skæbne. Naomi Watts og Sean Penn bidrager begge med stærke præstationer, der er med til at gøre filmens historie vedkommende og troværdig. Der spilles på ingen måde afdæmpet, som det er blevet kotyme, når en historie skal virke seriøs, men medrivende og intenst - og det virker!

Hvor mange friheder filmskaberne har taget sig for at få den virkelige historie til at fungere på det hvide lærred, kan jeg ikke gennemskue, men slutresultatet taler sit eget tydelige sprog og er en påmindelse om, hvor vigtigt det er at deltage aktivt i demokratiet i stedet for blot at læne sig tilbage, i samme øjeblik man har ladet sin stemmeseddel falde gennem sprækken i stemmeurnen.



Din vurdering:

filmkorn.dk grafik kolonINFO

Fair Game


Produktionsår: 2010
Instruktion: Doug Liman
Manuskript:
Komponist: John Powell
Fotograf: Doug Liman
Skuespillere: Naomi Watts, Sonya Davison, Vanessa Chong, Anand Tiwari, Stephanie Chai, Michael Kelly, Sean Penn, Ty Burrell, Jessica Hecht, Norbert Leo Butz, Rebecca Rigg, Brooke Smith, Thomas McCarthy, Ashley Gerasimovich, Quinn Broggy.
Spilletid: 108 min
Filmstudie: River Road Entertainment

Detaljeret info om Fair Game på IMDBTilladt over 11

filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'Fair Game'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
The Predator
The Predator, Shane Black, film, plakat, poster, artwork
Der skal en vis portion selvtillid til for at bygge videre på en franchise, som begyndte med to gode film i henholdsvis 1987 og 1 ...
Læs anmeldelsen
The Equalizer 2
The Equalizer 2, Antoine Fuqua, film, plakat, poster, artwork
Den gamle 80er serie ligner ikke de indtil videre to film i Equalizer-serien. Den første film var intens og effektiv, og denne op ...
Læs anmeldelsen
The Meg
The Meg, Megalodon, Jon Turteltaub, film, plakat, poster, artwork
Film om hajer har af en eller anden grund altid fascineret filmgængere, naturligvis med Spielberg’s klassiker Jaws (1975) som y ...
Læs anmeldelsen
Mission: Impossible - Fallout, MI6, Christopher McQuarrie, film, plakat, poster, artwork Mamma Mia! Here We Go Again, Ol Parker, film, plakat, poster, artwork Sicario: Day of the Soldado, Sicario 2: Soldado, Stefano Sollima, film, plakat, poster, artwork Skyscraper, Rawson Marshall Thurber, film, plakat, poster, artwork Hereditary, Ondskabens hus, Ari Aster, film, plakat, poster, artwork Den skyldige, The Guilty, Gustav Möller, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (26 film)

2018