filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

E.T. The Extra-Terrestrial - Limited Edition Spaceship Pack

filmkorn.dk grafik kolonBOKSSÆT-ANMELDELSE

E.T. The Extra-Terrestrial - Limited Edition Spaceship Pack, , 30th Anniversary Edition, film, plakat, poster, artwork

© Universal Pictures

Af 1. nov. 2012

Karakter 3 ud af 6 stjerner (Middelmådig eller kedelig) til E.T. The Extra-Terrestrial - Limited Edition Spaceship Pack - 30th Anniversary EditionE.T. The Extra-Terrestrial - Limited Edition Spaceship Pack on IMDb

Skriv kommentar

En eventyrlig film, et ligegyldigt rumskib.

Jeg var lige fyldt 7 år da E.T. havde premiere i de danske biografer den 26. december 1982, og selvom det nu er 30 år siden, står den biografoplevelse stadig mejslet i min bevidsthed. Jeg tudbrølede efter at have set filmen, og jeg er uden tvivl ikke den eneste, der har haft det sådan.

Der er knap så mange tårer, når jeg ser den i dag, men jeg elsker stadig filmen og har glædet mig til den restaurerede udgave på Blu-ray. Men, hvad angår dette bokssæt, så må jeg indrømme, at jeg ikke rigtigt ved, om jeg skal grine eller græde, for det eneste der følger med udover filmen i standardindpakning (Blu-ray + Digital kopi), er en rimelig stor sølvfarvet model af E.T's rumskib fremstillet af plastik. (H26xB25cm., vægt: 781g). Selve æsken måler (H30,5 x B29,5 x D30,5 cm). Sættet koster 750-800 kr. i butikkerne.

Om rumskibet:


Når man trykker på en knap på siden af skibet tændes lys flere steder og toppen af skibet åbnes. Åbningen sker meget hurtigt, men nogenlunde glidende samtidig med at en trappe, hvor en lille E.T.-figur står på, nedsænkes i bunden af rumskibet, alt imens ca. 13 sekunder af John Williams' filmtema afspilles i en ret ringe lydkvalitet. Bagefter får man selv fornøjelsen af at lukke det hele igen. Det er dog lavet så "smart", at man kan placere sin E.T-Blu-ray-disk i toppen af skibet, når det er åbnet. Rumskibet bruger 3 AAA-batterier, som heldigvis er inkluderet og isat i forvejen. Der står "Limited Edition" på selve kassen, men der er ikke noget nummeret certifikat eller lign. Havde der da bare været det, så man havde en fornemmelse af eksklusivitet. Det er i hvert fald svært ikke at være en anelse skuffet, da rumskibet under ingen omstændigheder er de 500-600 kr. ekstra værd i forhold til de øvrige versioners pris på mellem 200 og 300 kr.

Om filmen:


E.T. præsenteres i originaludgaven fra 1982 og heldigvis ikke den omdiskuterede 20 års-jubilæumsversion, hvor alle skydevåben var blevet digitalt fjernet og erstattet med walkie-talkies. Udover at filmen stadig er meget grynet i mørke sekvenser, så har filmen aldrig stået flottere. Spielberg har også selv været involveret i restaureringsprocessen, så der er vel næppe så meget at diskutere. Man kan vælge om man vil se filmen med original engelsk audio (DTS-HD 7.1 mix eller original 2.0 stereo) eller om man vil se den med dansk dubbet audio (DTS 5.1 mix) Der forefindes selvfølgelig også danske undertekster og et væld af andre audio- og undertekstvalg.

Vedr. den medfølgende digital kopi så er filmen kun til download med henholdsvis dansk, norsk, svensk og finsk audio, ingen undertekster. Jeg finder det desuden lidt underligt, at man ikke også har vedlagt en DVD-kopi af filmen i dette sæt.
E.T. Limited Edition Spaceship Pack blu-ray

© Universal Pictures


Om ekstramaterialet:


Blu-rayens ekstramateriale er også en anelse skuffende, i hvert fald hvis man allerede ejer 20-års 2-disc DVD-udgaven, for størstedelen af ekstra materialet er taget fra denne udgave i SD kvalitet og 4:3 format:
  • "A Look Back" (38 minutter)
  • "The Evolution And Creation of E.T." (51 minutter)
  • "The Reunion" – Skuespillerne er samlet i forbindelse med 20 års Jubilæet (18 minutter)
  • "The Music of E.T." - Interview med John Williams (11 minutter)
  • "20th Anniversary Premiere" - Sammenklip fra live opførelsen af filmens soundtrack dirigeret af John Williams i forbindelse med 20 års premieren (på 20 års DVD-udgaven kunne man se hele filmen med dette orkester lydspor, men det er desværre ikke at finde på denne udgave).
Derudover er der: deleted scenes, trailers og marketing materiale.

Der er dog også lidt nye godter posen:
  • "Spielberg & E.T." er et 13 minutter langt interview med Steven Spielberg.
  • "The E.T. Journals", som er et todelt "Behind The Scenes"-program, der ikke før har været udgivet (54 minutter).
Universal fortsætter deres 100 års fødselsdagsfest med et væld af udgaver, hvad indpakning angår. Jeg skriver indpakning, for selve disk indholdet er det samme i alle udgaverne og 30 års jubilæumsudgaven af E.T. er ingen undtagelse, for udover dette bokssæt udkommer den også I Steelbook- og Digibookindpakning til mellem 200 og 300 kr. i butikkerne. Derudover har Blockbuster et Standard Version bokssæt incl. en E.T. plys bamse (16 cm.) til 250 kr.

Som nævnt er dette et skuffende boksæt set i forhold til den pebrede pris og det medfølgende rumskibs generelle kvalitet. Så med mindre du er til "Limited Film Collectibles", hvor jeg i dette tilfælde betvivler, at det er specielt begrænset, så er mit råd i stedet at gå efter digibookudgaven (hvor selve coveret er formet som en lille bog på 44 sider). Den er nemlig rigtig lækker og faktisk den flotteste Digibookudgivelse jeg til dato har set. Bogen er med forord af Drew Barrymore og er inddelt i tre kapitler:
"The Cast And The Crew" med omtaler af skuespillerne og holdet bag.
"Creating An Iconic Film" om ideen bag og de forskellige design aspekter af E.T.
"E.T´s Adventure On Earth" som omhandler marketing materiale, så som filmplakater og E.T.'s eftermægle i reklamer og lign.

Havde Universal da bare puttet denne Digibook i dette sæt, så var der da i det mindste noget at ringe hjem om.



Din vurdering:

filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'E.T. The Extra-Terrestrial - Limited Edition Spaceship Pack'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
The Predator
The Predator, Shane Black, film, plakat, poster, artwork
Der skal en vis portion selvtillid til for at bygge videre på en franchise, som begyndte med to gode film i henholdsvis 1987 og 1 ...
Læs anmeldelsen
The Equalizer 2
The Equalizer 2, Antoine Fuqua, film, plakat, poster, artwork
Den gamle 80er serie ligner ikke de indtil videre to film i Equalizer-serien. Den første film var intens og effektiv, og denne op ...
Læs anmeldelsen
The Meg
The Meg, Megalodon, Jon Turteltaub, film, plakat, poster, artwork
Film om hajer har af en eller anden grund altid fascineret filmgængere, naturligvis med Spielberg’s klassiker Jaws (1975) som y ...
Læs anmeldelsen
Mission: Impossible - Fallout, MI6, Christopher McQuarrie, film, plakat, poster, artwork Mamma Mia! Here We Go Again, Ol Parker, film, plakat, poster, artwork Sicario: Day of the Soldado, Sicario 2: Soldado, Stefano Sollima, film, plakat, poster, artwork Skyscraper, Rawson Marshall Thurber, film, plakat, poster, artwork Hereditary, Ondskabens hus, Ari Aster, film, plakat, poster, artwork Den skyldige, The Guilty, Gustav Möller, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (26 film)

2018