filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

En ganske snill mann

filmkorn.dk grafik kolonFILMANMELDELSE

En ganske snill mann, Hans Petter Moland, En ganske rar mand, film, plakat, poster, artwork

© Paradox Produksjon

Af 8. sep. 2010

Karakter 5 ud af 6 stjerner (Meget god) til En ganske snill mann - En ganske rar mandEn ganske snill mann on IMDb

3 kommentarer | Info om filmen | Trailer En ganske snill mann Trailer

Underholdende rar mand i underspillet norsk komedie.

Når man går ind og ser en film, kan man gå ind i mørket på tre måder.

Man kan have for høje forventinger, lave forventninger eller slet ingen forventninger. Alle tilgange er problematiske, idet for høje forventninger gør det svært for filmen at overraske positivt, for lave forventninger gør det let at blive for begejstret for noget, der egentlig ikke er så godt, og med ingen forventninger har man ofte svært ved at engagere sig, idet man reelt ikke aner, hvad det er man skal se.

Men ingen forventninger er dog klart det bedste, idet filmen derefter ses på dens egne præmisser og man har lettere ved at blive positivt overrasket og få en filmoplevelse af de helt store.

Det havde jeg i går!

Vi skulle ind og se en dansk/svensk/norsk film om en mand, der kommer ud fra et fængsel og har svært ved at justere sig til tilværelsen udenfor. Umiddelbart er det vanskeligt at mene noget om det, idet dette plot jo er set utallige gange før.

Jeg gik da også ind til filmen helt uden at vide, hvad det var for en størrelse, jeg skulle udsættes for. Bevares, jeg havde hørt at den havde fået fine anmeldelser, at den var ”utrolig sjov” og at Stellan Skarsgaard spillede rigtig godt. Og ja, jeg vidste også, at den var sat op i Grand i København, en biograf der notorisk viser lidt smallere film end de store multiplekser andre steder i hovedstaden.

...Og lad det være sagt med det samme, Skarsgaard spiller fremragende som manden, der kæmper med sin ”nye” tilværelse som fri mand udenfor fængslet. Hans mimik, intonering og generelle performance afkræver respekt, og den er både tragikomisk, skælmsk og præcis.
Det må også siges, at filmen er en lang latterrejse gennem det triste og tagiske univers, manuskriptforfatteren, danske Kim Fupz Aakesson ('Den eneste ene', 'Okay' m.fl.), portrætterer for os. Det er et fascinerende og humoristisk manuskript, der ikke benytter sig af punchlines og lette løsninger, men som derimod benytter situations-komik, stemning og smuk inspireret dialog til at skabe de scener, hvor man som tilskuer må overgive sig til latterkramperne.

Filmens persongalleri spilles på alle pladser flot, og birollerne bærer filmen fantastisk i forening med hovedrolleindehaverne, idet de ofte er kilde til de største og sjoveste oplevelser. Der er den fallerede gangster, den tragikomiske pebermø, den underkuede håndlanger, dværge-gangsteren og den maniske værkstedsejer med hjertet på rette sted.

Det lyder alt sammen lidt plat, og i hænderne på en mindre kyndig instruktør og med et mere slapt og unuanceret manuskript, ville vi sidde med en ”Øb og Bøv i fængsel”. Det gør vi ikke, det er lavet professionelt og med satirisk distance, der virker både realistisk og samtidig utrolig sjovt.

Plottet er set før, det er typerne i filmen også, men det gør ikke noget, fordi det er så perfekt orkestreret. Filmen er til tider meget forudsigelig, men også det ser man gennem fingre med.

Dialogen i filmen og filmens persongalleri kan bedst sammenlignes med film af de fabelagtige Coen-brødre ('Fargo', 'The Big Lebowski' m.fl.). En af mine absolutte yndlingsfilm er den fremragende 'The Big Lebowski', der i stil minder meget om denne film, idet den også indeholder dialog og situationskomik på utroligt højt plan. Tarantino har helt klart også inspireret dialogen og flere scener, men det der er vigtigt at notere sig er, at 'En ganske rar mand' er sin egen.

Det er en film, der benytter elementer, vi kender, hylder andre store filmskabere indenfor genren og generelt virker på alle kendte planer, men den gør det på en charmerende og underfundig måde med det skandinaviske touch vi kender fra bl.a. 'Den eneste ene' og 'Adams æbler'.

Ligesom mine venner, var jeg særdeles godt underholdt og filmen fortjener al den ros den får.

At den til slut lider af lidt redundans, og at den er lidt forudsigelig til tider, spiller en mindre rolle, når den som film er så helstøbt og humoren så gedigen og underfundig.

Jeg havde ingen forventninger til denne film, og jeg blev meget positivt overrasket. Det er en film, jeg klart kan anbefale, og du må gerne gå ind og se den med høje forventninger - jeg garanterer en super oplevelse!



Din vurdering:

filmkorn.dk grafik kolonINFO

En ganske snill mann


Produktionsår: 2010
Alternativ titel: En ganske rar mand
Instruktion: Hans Petter Moland
Manuskript:
Komponist: Halfdan E
Fotograf: Philip
Skuespillere: Stellan Skarsg.
Spilletid: 105 min
Filmstudie: Paradox Produksjon

Detaljeret info om En ganske snill mann på IMDB

filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'En ganske snill mann'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
The Predator
The Predator, Shane Black, film, plakat, poster, artwork
Der skal en vis portion selvtillid til for at bygge videre på en franchise, som begyndte med to gode film i henholdsvis 1987 og 1 ...
Læs anmeldelsen
The Equalizer 2
The Equalizer 2, Antoine Fuqua, film, plakat, poster, artwork
Den gamle 80er serie ligner ikke de indtil videre to film i Equalizer-serien. Den første film var intens og effektiv, og denne op ...
Læs anmeldelsen
The Meg
The Meg, Megalodon, Jon Turteltaub, film, plakat, poster, artwork
Film om hajer har af en eller anden grund altid fascineret filmgængere, naturligvis med Spielberg’s klassiker Jaws (1975) som y ...
Læs anmeldelsen
Mission: Impossible - Fallout, MI6, Christopher McQuarrie, film, plakat, poster, artwork Mamma Mia! Here We Go Again, Ol Parker, film, plakat, poster, artwork Sicario: Day of the Soldado, Sicario 2: Soldado, Stefano Sollima, film, plakat, poster, artwork Skyscraper, Rawson Marshall Thurber, film, plakat, poster, artwork Hereditary, Ondskabens hus, Ari Aster, film, plakat, poster, artwork Den skyldige, The Guilty, Gustav Möller, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (26 film)

2018