filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

Edge of Tomorrow

filmkorn.dk grafik kolonFILMANMELDELSE

Edge of Tomorrow, Doug Liman, film, plakat, poster, artwork

© Warner Bros.

Af 5. jun. 2014

Karakter 5 ud af 6 stjerner (Meget god) til Edge of TomorrowEdge of Tomorrow on IMDb

Skriv kommentar | Info om filmen | Trailer Edge of Tomorrow Trailer

Tom Cruise igen og igen og ...

Den lineære fortællestil kendetegner klassiske actionfilm, hvor vi følger en helt, der skal gå grueligt meget igennem før det endelige opgør.

I "Edge of Tomorrow" er denne stil gjort troværdig, da helten ikke er nogen helt til at begynde med, men bliver det efterhånden som han genoplever de samme begivenheder om og om igen indtil han med sin akkumulerede viden og træning er blevet rustet til den opgave skæbnen har givet ham; at redde verden fra en udenjordisk invasion af de ækle mimikere (nej, ikke dem med sort tøj og hvid ansigtsmakeup - det er ikke en horror-film!).

Tom Cruise er vores helt in spe. Ganske vist Major i den amerikanske hær, men uden nogen form for kamptræning eller lyst til at deltage i den krig verden står over for i det sidste store slag, som skal gøre en ende på invasionen.

Uden at afsløre hvordan ender Cage (Tom Cruise) i front, da angrebet mod mimikerne indledes. Et dybt imponerende slag der for første gang viser os de opfindsomt designede mimikere, der virker som en umulig fjende at besejre.

Slaget tabes. Cage dør. Og så starter det hele forfra. Hver gang med ny viden om dagen i morgen, så Cage lever længere og længere for hver gang han dør og genoplives.

... Med en fantastisk klipning og en god portion humor bliver disse gentagelser aldrig trivielle.
Jeg følte hele tiden, at scenerne havde noget nyt at byde på, og selvom det i starten går fremad med små skridt, er det i detaljerne vores interesse holdes fanget.

Det er intelligent science fiction og ekstremt solidt håndværk, der går hånd i hånd, så filmen på intet tidspunkt mister pusten. Historien udvikler sig i et passende tempo og de mange møder mellem Cage og Rita (Emily Blunt), som er heltinde fra et tidligere slag vi måske vandt lidt for let, er underholdende og med en god kemi skuespillerne imellem.

Filmen er baseret på en Manga-tegneserie og det kan mærkes. Hollywood har på det seneste sendt en del science fiction-film på markedet af svingende kvalitet, og sjovt nok er de to bedste med Tom Cruise, der med først "Oblivion" i 2013 og nu "Edge of Tomorrow" har bevist at han evner at vælge de gode manuskripter.

"Edge of Tomorrow" er intelligent science fiction af høj klasse. Underholdende fra start til slut og med en god portion humor.



Din vurdering:

filmkorn.dk grafik kolonINFO

Edge of Tomorrow


Produktionsår: 2014
Instruktion: Doug Liman
Manuskript:
Komponist: Christophe Beck
Fotograf: Dion Beebe
Skuespillere: Tom Cruise, Emily Blunt, Brendan Gleeson, Bill Paxton, Jonas Armstrong, Tony Way, Kick Gurry, Franz Drameh, Dragomir Mrsic, Charlotte Riley, Masayoshi Haneda, Terence Maynard, Noah Taylor, Lara Pulver, Madeleine Mantock.
Spilletid: 113 min
Filmstudie: Warner Bros.

Detaljeret info om Edge of Tomorrow på IMDBTilladt over 11

filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'Edge of Tomorrow'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
The Predator
The Predator, Shane Black, film, plakat, poster, artwork
Der skal en vis portion selvtillid til for at bygge videre på en franchise, som begyndte med to gode film i henholdsvis 1987 og 1 ...
Læs anmeldelsen
The Equalizer 2
The Equalizer 2, Antoine Fuqua, film, plakat, poster, artwork
Den gamle 80er serie ligner ikke de indtil videre to film i Equalizer-serien. Den første film var intens og effektiv, og denne op ...
Læs anmeldelsen
The Meg
The Meg, Megalodon, Jon Turteltaub, film, plakat, poster, artwork
Film om hajer har af en eller anden grund altid fascineret filmgængere, naturligvis med Spielberg’s klassiker Jaws (1975) som y ...
Læs anmeldelsen
Mission: Impossible - Fallout, MI6, Christopher McQuarrie, film, plakat, poster, artwork Mamma Mia! Here We Go Again, Ol Parker, film, plakat, poster, artwork Sicario: Day of the Soldado, Sicario 2: Soldado, Stefano Sollima, film, plakat, poster, artwork Skyscraper, Rawson Marshall Thurber, film, plakat, poster, artwork Hereditary, Ondskabens hus, Ari Aster, film, plakat, poster, artwork Den skyldige, The Guilty, Gustav Möller, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (26 film)

2018