filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

Drive

filmkorn.dk grafik kolonFILMANMELDELSE

Drive, Nicolas Winding Refn, film, plakat, poster, artwork

© Bold Films

Af 23. sep. 2011

Karakter 6 ud af 6 stjerner (Fremragende) til DriveDrive on IMDb

4 kommentarer | Info om filmen | Trailer Drive Trailer

US Action med Euro-twist.

Tag ikke fejl!

Der er masser af oktan, biljagter og blodige sår i Nicolas Winding Refns Hollywood-gennembrud, hvor især Ryan Gosling leverer varen som ordknap, effektiv stuntman med hang til at bryde loven i sin fritid!

Filmen handler i bund og grund om Goslings ”Driver”, der i dagtimerne er stuntman og om aftenen lægger flugtbil og køreevner til alverdens lysky personager, hvis de har finanserne i orden. ”Driver” forelsker sig i sin nabo ”Irene”, spillet med overbevisning af Carrey Mulligan ('An Education'), og hurtigt spilder ”Drivers” lyssky forretninger over på Irene og hendes lille søn - ”Driver” må gøre alt for at redde hende og sønnen fra grufulde gangstere og aggressive muskelmænd!

Kampen for at redde Irene trækker store veksler på ”Drivers” ikke ubetydelige evner som chauffør, machomand og ridderlig beskytter, og jagten begynder!

Lyder det som noget, du har set før? Lyder det som et plot, Steven Seagal kunne have udtænkt og ladet sit efterhånden ganske omfangsrige korpus udleve? Lyder det som en film, der er baseret på heftige biljagter, slagsmål og gunfights fra ende til anden?

Svarene er ja, ja og helt sikkert, ja!

Rent faktisk kunne filmens plot sagtens rummes i 'Fast And Furious'-serien, hvis film er udmærket ved, at de generelt er mere stil over substans, mere action end hjerne! Og ja, jeg ved godt, at nogen mennesker, også folk over 10 år, elsker disse film – de er bare ikke min kop te!

Men!

'Drive' er bestemt ikke som 'Fast Five' fra tidligere i år ... langt fra!

Nicolas Winding Refn beviste overfor danskerne, at hans film kan have intens realitet og samtidig underholde på højt plan, da han propellerede Mads Mikkelsen og Zlako Buric til stjernestatus med filmen 'Pusher', og med 'Drive' leverer han varen, denne gang med verden som tilskuere!

...'Drive' er 'Fast Five', nu med både hjerte og hjerne, og dens flotte billeder understøttes fantastisk af det groovy retro-soundtrack, filmen er født med.
Gosling og Mulligan leverer begge flotte præstationer, og i det hele taget er filmen helt forrygende castet, og underspillet lige til grænsen, således at det stadig virker!

Refn vandt instruktør-prisen i Cannes, og jeg må sige, at det er fuldt fortjent. Man kan sagtens se, at det er hans evner som instruktør, der perfekt kombinerer den flotte stil (billeder, lyd, effekter osv.) med et plot, der, simpelt som det er, er nervepirrende spændende fra start til slut.

Filmen føles som en intens rejse, hvor man i høj grad følger ”Drivers” kamp for kvinden, han elsker!

Og tag ikke fejl!

Selvom dagens ret er action med alt, hvad der dertil hører i form af biljagter, skyderier, slagsmål osv., så er 'Drive' en regulær, rendyrket kærlighedsfilm, på en gang ultimativ og kompromisløs, men samtidig også smuk og galant i sit billedsprog.

Filmen handler nemlig om ”Drivers” kærlighed til Irene, og det er den betingelsesløse, selvopofrende og poetiske af slagsen, og det er faktisk filmens største styrke!

For midt i eksplosionerne og oktan-forbruget, ser vi gennem Goslings og Mulligangs nuancerede præstationer, at det er den episke kærlighed mellem de to, der redder, beskytter og styrker dem begge i de liv, de begge er tvunget ud i, både hver for sig og sammen!

'Drive' er en sjældent smuk actionfilm, hvor hjertet fylder mere end de svulmende overarme, og Refn leverer efter min opfattelse sin smukkeste og mest poetiske film nogensinde, uden på noget tidspunkt at give køb på intensitet, styrke eller spænding.

Oprindelig var Neil Marshall udset til at instruere 'Drive' - GYS! Hvis det havde været tilfældet, ville vi nok være endt med en 'Fast Six',og helt ærligt, det kan vi altså sagtens undvære!

Som Drive' står nu, er det intet mindre end et lille, intenst mesterværk om kompromisløs kærlighed, skarpt optrukket med biljagter og actionscener, der smukt integreres i filmens egen præmis, uden på noget tidspunkt at overskygge filmens egentlige budskab:

Kærligheden overlever alt ... Især hvis den ene part er verdens sejeste stuntman med guddommelige evner bag et rat!



Din vurdering:

filmkorn.dk grafik kolonINFO

Drive


Produktionsår: 2011
Instruktion: Nicolas Winding Refn
Manuskript:
Komponist: Cliff Martinez
Fotograf: Newton Thomas Sigel
Skuespillere: Ryan Gosling, Carey Mulligan, Bryan Cranston, Albert Brooks, Oscar Isaac, Christina Hendricks, Ron Perlman, Kaden Leos, Jeff Wolfe, James Biberi, Russ Tamblyn, Joe Bucaro III, Tiara Parker, Tim Trella, Jim Hart.
Spilletid: 100 min
Filmstudie: Bold Films

Detaljeret info om Drive på IMDBTilladt over 15

filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'Drive'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
The Predator
The Predator, Shane Black, film, plakat, poster, artwork
Der skal en vis portion selvtillid til for at bygge videre på en franchise, som begyndte med to gode film i henholdsvis 1987 og 1 ...
Læs anmeldelsen
The Equalizer 2
The Equalizer 2, Antoine Fuqua, film, plakat, poster, artwork
Den gamle 80er serie ligner ikke de indtil videre to film i Equalizer-serien. Den første film var intens og effektiv, og denne op ...
Læs anmeldelsen
The Meg
The Meg, Megalodon, Jon Turteltaub, film, plakat, poster, artwork
Film om hajer har af en eller anden grund altid fascineret filmgængere, naturligvis med Spielberg’s klassiker Jaws (1975) som y ...
Læs anmeldelsen
Mission: Impossible - Fallout, MI6, Christopher McQuarrie, film, plakat, poster, artwork Mamma Mia! Here We Go Again, Ol Parker, film, plakat, poster, artwork Sicario: Day of the Soldado, Sicario 2: Soldado, Stefano Sollima, film, plakat, poster, artwork Skyscraper, Rawson Marshall Thurber, film, plakat, poster, artwork Hereditary, Ondskabens hus, Ari Aster, film, plakat, poster, artwork Den skyldige, The Guilty, Gustav Möller, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (26 film)

2018