filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

Dredd 3D

filmkorn.dk grafik kolonFILMANMELDELSE

Dredd 3D, Pete Travis, film, plakat, poster, artwork

© DNA Films

Af 11. okt. 2012

Karakter 2 ud af 6 stjerner (Dårlig) til Dredd 3D

Skriv kommentar | Info om filmen | Trailer Dredd 3D Trailer

Ekstremt voldelig. Ekstremt kedelig.

Judge Dredd, der så dagens lys i 1977, er måske ikke den mest velkendte figur i tegneserieverdenen, men han har alligevel haft så stor populærkulturel betydning, at der nu er lavet to spillefilm om ham. Sylvester Stallone portrætterede ham først i den ikke videre vellykkede "Judge Dredd" fra 1995, og nu er det så Karl Urbans tur - og han gør det godt.

Det gjorde Stallone for så vidt også, men som det var tilfældet med Dredd anno 1995, er også den nye udgave hæmmet af en alt for spinkel historie. Det gør det svært at engagere sig i Judge Dredds strabadser, som i denne omgang går ud på at bekæmpe en hurtigt ekspanderende forbryderorganisation, der har forskanset sig i højhusfæstningen Peach Trees, hvor de udvikler Slo-Mo. Et nyt designerdrug der får misbrugeren til at opleve verden 100 gange langsommere end normalt. Det illustreres på visuelt opfindsom vis i ekstreme slow-motionbilleder med overmættede farver og stjerneglimmer. En effekt jeg er sikker på filmskaberne stolt vil dissekere, når der skal laves kommentarspor til dvd og blu-ray. Effekten vises nemlig rigtig mange gange og er cool at se på første og måske anden gang, men ikke tredje, fjerde og femte gang.

...Af en actionfilm at være er "Dredd" overraskende udynamisk i sin fortælle- og klippestil, og det er altså et stort problem, når historien ikke har mere at byde på, for hvad skal så få adrenalinen til at pumpe?
Det hjælper lidt på filmens manglende historie, at Dredd får hjælp af den synske lærling Cassandra, som muligvis er dommermateriale. Det er i samspillet mellem de to at filmen underholder mildt, og følelsen af at noget er på spil svagt anes. Cassandras engleagtige udseende og blide væsen er en fin kontrast til Dredds sammenbidte, Clint Eastwood-attitude og er med til at gøre filmen bare en smule interessant. Man fornemmer en tiltagende gensidig respekt mellem de to i takt med at kuglerne fyger om ørene og situationen tilspidses, men filmen prioriterer at svælge i grafisk, udpenslet vold af den kvalmende slags, så det fører ingen vegne.

Jeg tror egentlig godt, at Alex Garlands screenplay kunne have fungeret, hvis instruktør Pete Travis havde evnet at give filmen den nerve, som f.eks. John Carpenter's "Assault on Presinct 13" eller James Camerons "Aliens" besidder, men som med hans film "Vantage Point" fokuserer han mere på stil end substans og det keder altså i længden. "Dredd 3D" er faktisk dødssyg.

Tilbage står kun at tilføje, at Mega City One er flot realiseret og at filmens visuelle udtryk er lækkert, hvilket nok især kan tillægges Anthony Dod Mantles fotografering. 3D-effekten er som sædvanlig ikke noget at skrive hjem om. Den er tilstede, men forstyrrer mere end den gavner.

Dommen er hård. "Dredd 3D" får 2 stjerner.



Din vurdering:

filmkorn.dk grafik kolonINFO

Dredd 3D


Produktionsår: 2012
Instruktion: Pete Travis
Manuskript:
Komponist: Paul Leonard-Morgan
Fotograf: Anthony Dod Mantle
Skuespillere: Karl Urban, Rachel Wood, Andile Mngadi, Porteus Xandau Steenkamp, Jason Cope, Emma Breschi, Olivia Thirlby, Rakie Ayola, Lena Headey, Tamer Burjaq, Warrick Grier, Wood Harris, Shoki Mokgapa, Yohan Chun, Eden Knowles.
Spilletid: 95 min
Filmstudie: DNA Films

Detaljeret info om Dredd 3D på IMDBTilladt over 15

filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'Dredd 3D'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
Lady Bird
Lady Bird, Greta Gerwig, film, plakat, poster, artwork
Som man kan se på denne side, var vi ikke vilde med årets Oscar-vinder The Shape of Water, der var smuk visuelt og havde gode ta ...
Læs anmeldelsen
Ready Player One
Ready Player One, Steven Spielberg, film, plakat, poster, artwork
Produktioner fra Steven Spielberg har mildest talt været af svingende kvalitet siden 80’erne, hvor hans film dominerede barndom ...
Læs anmeldelsen
Pacific Rim: Uprising
Pacific Rim: Uprising, Pacific Rim 2, Steven S. DeKnight, film, plakat, poster, artwork
Jeg var vild med 1eren Pacific Rim, der bestemt ikke var et mesterværk men et overdådigt flot og forrygende spektakel instrueret ...
Læs anmeldelsen
The Shape of Water, Guillermo del Toro, film, plakat, poster, artwork Black Panther, Ryan Coogler, film, plakat, poster, artwork Molly's Game, Aaron Sorkin, film, plakat, poster, artwork Darkest Hour, Joe Wright, film, plakat, poster, artwork 12 Strong, Nicolai Fuglsig, film, plakat, poster, artwork Three Billboards Outside Ebbing, Missouri, Martin McDonagh, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (11 film)

2018