filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

District 9

filmkorn.dk grafik kolonFILMANMELDELSE

District 9, Neill Blomkamp, film, plakat, poster, artwork

© TriStar Pictures

Af 21. aug. 2009

Karakter 6 ud af 6 stjerner (Fremragende) til District 9

3 kommentarer | Info om filmen | Trailer District 9 Trailer

Original og tankevækkende science fiction-film.

'District 9' er beviset på, at der stadigvæk findes filmskabere, som er i stand til at skabe en historie, der er både original, tankevækkende og god. Filmen falder ind under kategorien mockumentary, hvor man ved hjælp af alle dokumentarfilmens fortællemæssige konventioner har skabt en historie, der synes ægte, men er ren fiktion. Denne fremgangsmåde er som sådan ikke ny, men jeg har sjældent set den så spændende effektueret som her. Instruktør Neill Blomkamp blander nyhedsudsendelser, interviews og klassisk spillefilm sammen og får skabt en verden, der emmer af realisme. Du tror på, at det du ser, vil kunne ske i virkeligheden.

Filmen finder sted i Johannesburg i Sydafrika, og det er forfriskende, da besøgende fra det ydre rum normalt foretrækker USA og en sjælden gang Paris, når amerikanerne har skullet forstå, at invasionen er verdensomspændende. Denne lokation er genialt valgt pga. sin fortid med apartheid. Problemet i filmen er nemlig, at nogle mindre intelligente væsener fra det ydre rum, som muligvis er blevet efterladt af nogle højerestående væsener fra selv samme ydre rum, har svært ved at integrere sig. De har ikke nogen spændende teknologi, de kan lære fra sig, og den de har, er genetisk kodet til kun at kunne bruges af dem selv. De står derfor hurtigt for skud fra sorte såvel som hvide i den i forvejen så prøvede by, da de ikke er i stand til at bidrage med noget til samfundet eller for den sags skyld rejse hjem igen. Den Sydafrikanske regering bygger derfor en flygtningelejr til dem, og da filmen for alvor går i gang har væsenerne boet der i 20 år.

... 'District 9' indeholder mange af de elementer, der gør, at jeg elsker at gå i biografen. Den er uforudsigelig, spændende, rørende, morsom og flere steder slet og ret genial.
Effekterne er f.eks. nogle af de flotteste, jeg har set på film. Det gik først op for mig efter filmen, at rumvæsenerne er ren computergrafik, og ikke som jeg troede; mænd i gummidragter. Imponerende.

'District 9' er fyldt med temaer, symbolik og allegorier uden at den på nogen måde virker belærende eller taler ned til publikum. Det er intelligent science fiction, når det er allerbedst.

For en gang skyld ser jeg frem til en efterfølger. Historien blev slet ikke fortalt færdig. Og det er ikke ment som en kritik. Årets bedste film!

Fremragende.



Din vurdering:

filmkorn.dk grafik kolonINFO

District 9


Produktionsår: 2009
Instruktion: Neill Blomkamp
Manuskript:
Komponist: Clinton Shorter
Fotograf: Trent Opaloch
Skuespillere: Sharlto Copley, Jason Cope, Nathalie Boltt, Sylvaine Strike, Elizabeth Mkandawie, John Sumner, William Allen Young, Greg Melvill-Smith, Nick Blake, Morena Busa Sesatsa.
Spilletid: 112 min
Filmstudie: TriStar Pictures

Detaljeret info om District 9 på IMDBTilladt over 15

filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'District 9'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
Jumanji: Welcome to the Jungle
Jumanji: Welcome to the Jungle, Jumanji (2017), Jake Kasdan, film, plakat, poster, artwork
Jeg var faktisk ganske glad for den originale Jumanji med Robin Williams, ikke mindst fordi jeg først så den som voksen i selska ...
Læs anmeldelsen
Star Wars: The Last Jedi
Star Wars: The Last Jedi, Star Wars: Episode VIII - The Last Jedi, Rian Johnson, film, plakat, poster, artwork
I Star Wars 7 blev der spillet med for sikre kort. Alt for mange plotdetaljer mindede om noget vi havde set før i den første Sta ...
Læs anmeldelsen
Murder on the Orient Express ( ...
Murder on the Orient Express ( ..., Mordet i Orientekspressen, Kenneth Branagh, film, plakat, poster, artwork
Mordet på Orientekspressen er nok ét af de mest ikoniske mordmysterier i moderne litteratur- og faktisk også filmhistorie, og p ...
Læs anmeldelsen
Justice League, Zack Snyder, film, plakat, poster, artwork Thor: Ragnarok, Taika Waititi, film, plakat, poster, artwork Kingsman: The Golden Circle, Matthew Vaughn, film, plakat, poster, artwork IT (2017), Andy Muschietti, film, plakat, poster, artwork Annabelle 2: Skabelsen, Annabelle: Creation, David F. Sandberg, film, plakat, poster, artwork Valerian and the City of a Thousand Planets, Linda og Valentin, Luc Besson, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (1 film)

2018