filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

Daybreakers

filmkorn.dk grafik kolonFILMANMELDELSE

Daybreakers, Michael Spierig, Peter Spierig, film, plakat, poster, artwork

© Lionsgate

Af 21. jan. 2010

Karakter 2 ud af 6 stjerner (Dårlig) til Daybreakers

2 kommentarer | Info om filmen | Trailer Daybreakers Trailer

Den originale tilgang til genren hæmmes af sløv instruktion og middelmådigt skuespil.

Lad det være sagt med det samme; jeg elsker vampyrfilm. Der er noget underligt perverst og gennemført hedonistisk over væsener, der lever af at suge livskraften ud af alt omkring sig. Deres superkræfter og ofte sexede fremtoning gør dem til mytiske figurer, der godt kan efterlignes, men aldrig matches.

Daybreakers tanke er rimelig original. Verden som vi kender den eksisterer ikke længere. En virus har gjort 99% af jordens befolkning til vampyrer, mens de få tilbageværende mennesker må leve i skjul. De er nemlig konstant i fare for at blive fanget af vampyrpatruljer, der er hyret af et skrupeløst medicinalfirma, som malker menneskene på kæmpe blodfarme og sælger blodet til et hungrende marked.

Handlingen er simpel: En god vampyr som nægter at drikke menneskeblod allierer sig med en gruppe menneskelige frihedskæmpere, der vil vælte det onde medicinalfirma og dets totalitære styre. Frihedskæmperne har måske nøglen til en kur, der kan gøre alle vampyrer menneskelige igen, og dermed fjerne medicinalgigantens eksistensgrundlag.

... 'Daybreakers' er et gennemført stiliseret effektorgie med flere originale islæt og gennemførte actionsekvenser. Enkelte steder er den morsom på den der groteske måde, kun vampyrgenren kan slippe afsted med.
Skuespillerne gør hvad de kan, men er på ingen måde mindeværdige. Bedst er Sam Neill, der som medicinal-direktør giver den fuld skrue i forsøget på at skabe en bloderstatning, der kan sælges, når firmaet løber tør for ægte blod. Ved gentagne forsøg viser erstatningen sig enddog meget ustabil, men det afskrækker ikke firmaet fra at give grønt lys for lancering. Dum ide!

Tonen i filmen er monoton og udynamisk. Det er som om brødrene Spiers, der har instrueret 'Daybreakers', har forsøgt at nedtone filmens udtryk for at få den til at fremstå som en bedre og mere seriøs actionfilm end den reelt er. Det er synd, for de havde fat i en original ide.

Ligeledes indeholder filmen en række plot-huller, der bærer præg af at filmen oprindeligt havde en længere spilletid. Mon der kommer et Director's Cut?



Din vurdering:

filmkorn.dk grafik kolonINFO

Daybreakers


Produktionsår: 2009
Instruktion: Michael Spierig, Peter Spierig
Manuskript:
Komponist: Christopher Gordon
Fotograf: Ben Nott
Skuespillere: Ethan Hawke, Willem Dafoe, Sam Neill, Claudia Karvan, Michael Dorman, Isabel Lucas, Vince Colosimo, Callum McLean, Harriet Minto-Day, Jarrad Pon.
Spilletid: 98 min
Filmstudie: Lionsgate

Detaljeret info om Daybreakers på IMDBTilladt over 15

filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'Daybreakers'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
Lady Bird
Lady Bird, Greta Gerwig, film, plakat, poster, artwork
Som man kan se på denne side, var vi ikke vilde med årets Oscar-vinder The Shape of Water, der var smuk visuelt og havde gode ta ...
Læs anmeldelsen
Ready Player One
Ready Player One, Steven Spielberg, film, plakat, poster, artwork
Produktioner fra Steven Spielberg har mildest talt været af svingende kvalitet siden 80’erne, hvor hans film dominerede barndom ...
Læs anmeldelsen
Pacific Rim: Uprising
Pacific Rim: Uprising, Pacific Rim 2, Steven S. DeKnight, film, plakat, poster, artwork
Jeg var vild med 1eren Pacific Rim, der bestemt ikke var et mesterværk men et overdådigt flot og forrygende spektakel instrueret ...
Læs anmeldelsen
The Shape of Water, Guillermo del Toro, film, plakat, poster, artwork Black Panther, Ryan Coogler, film, plakat, poster, artwork Molly's Game, Aaron Sorkin, film, plakat, poster, artwork Darkest Hour, Joe Wright, film, plakat, poster, artwork 12 Strong, Nicolai Fuglsig, film, plakat, poster, artwork Three Billboards Outside Ebbing, Missouri, Martin McDonagh, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (11 film)

2018