filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

Croods 3D (dansk tale)

filmkorn.dk grafik kolonFILMANMELDELSE

Croods 3D (dansk tale), Kirk De Micco, Chris Sanders, The Croods, film, plakat, poster, artwork

© DreamWorks Animation

Af 8. apr. 2013

Karakter 5 ud af 6 stjerner (Meget god) til Croods 3D (dansk tale) - The Croods

2 kommentarer | Info om filmen | Trailer Croods 3D (dansk tale) Trailer

Traileren så fesen ud og tegnefilmgenren er træt, men Croods vinder på sin energi og hjertevarme historie.

Den handler om en stenalderfamilie, der har mistet alle deres stenaldernaboer og nu bor i en mørk hule, hvor de beskyttet af faderen holder sig fra alle farer ved at leve efter devisen "alt er farligt, vær altid bange for alt!". Da den unge, livsglade pige i familien møder en ung oplyst stenalderdreng, og amorinerne begynder at flyde, bliver familien samtidig nødt til at forlade deres trygge hule og begive sig ud i verden for at finde et sikkert sted, nu hvor kontinentalpladerne bevæger sig og verden forandres!

Da jeg så traileren blev jeg bestemt ikke tændt på "Croods", tværtimod så den uinspireret og ligegyldig ud, et træt bud fra en træt genre, der efterhånden er malket godt og grundigt af 3D-maskinen.

Men filmen er fremragende!

Det er en sød og rørende historie om den lille familie, der lærer at leve livet gennem rejsen fra det trygge liv, hvor de blot overlever til et spændende eventyrfyldt liv, hvor de lever livet.

Den unge dreng er symbolet på udviklingen, han kender ild, han har opfundet sko og han kan andet end bare slå, råbe og være stærk, ligesom faren i familien, der kæmper en brav, men noget konservativ kamp, for at beskytte sin familie mod ALLE farer. Faren føler sig ikke værdsat og filmens omdrejningspunkt er hans følelse af at være vraget til fordel for den unge, spændende og iderige dreng, der kan alt muligt nyt, mens faren kun kan være stærk.

Selvfølgelig er der masser af action, og den er faktisk ganske underholdende.

... Normalt bliver det lidt trættende med denne genres actionscener, og det hælder også i den retning visse steder, men tøjlerne holdes samlet trods alt, og filmen er medrivende og skøn på samme tid.
Man røres og føler med især faren, der er fint portrætteret i sin forgæves kamp mod udviklingen, og humoren er faktisk lige i øjet.

Børn vil elske den for dens historie og livsglæde, mens vi voksne (især dem af os, der er forældre!) kan relatere til følelsen af at blive mere og mere kørt ud på et sidespor til fordel for alle mulige andre mere spændende ting.

Filmens pointer er gode, og filmen er tilpas lang til, at man aldrig keder sig.

Endelig et eksempel på, at en trailer ikke oversælger – desværre undersolgte den faktisk filmen voldsomt, en skam, fordi "Croods" er bestemt et af de bedre bud indenfor genren!

Jeg har sagt det før, 3D er ikke min kop te, men dette var faktisk første gang jeg følte, at effekterne blev brugt til at skabe en fascinerende dybde i billederne, frem for billige og ligegyldige effekter, hvor ting kastes mod publikum og lignende. I denne film bidrager effekterne til at skabe den følelse af under, som familien oplever på deres uddannelsesrejse, og i sidste ende er det filmens iderigdom og fine pointer, der rammer lige i hjertet i en historie, der naturligvis er feelgood på alle planer!



Din vurdering:

filmkorn.dk grafik kolonINFO

Croods 3D (dansk tale)


Produktionsår: 2013
Alternativ titel: The Croods
Instruktion: Kirk De Micco, Chris Sanders
Manuskript:
Komponist: Alan Silvestri
Fotograf: Yong Duk Jhun
Skuespillere: Nicolas Cage, Emma Stone, Ryan Reynolds, Catherine Keener, Cloris Leachman, Clark Duke, Chris Sanders, Randy Thom.
Spilletid: 98 min
Filmstudie: DreamWorks Animation

Detaljeret info om Croods 3D (dansk tale) på IMDBTilladt over 7

filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'Croods 3D (dansk tale)'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
Justice League
Justice League, Zack Snyder, film, plakat, poster, artwork
David O. Russel, som lavede American Hustle, lægger ikke skjul på, at han synes karakterer er vigtigere end plot, og den har de ...
Læs anmeldelsen
Thor: Ragnarok
Thor: Ragnarok, Taika Waititi, film, plakat, poster, artwork
Den første Thor-film var eftertænksom og intelligent lavet, og instruktøren Kenneth Branagh satte et klart præg på filmen, de ...
Læs anmeldelsen
Kingsman: The Golden Circle
Kingsman: The Golden Circle, Matthew Vaughn, film, plakat, poster, artwork
Matthew Vaughn skruer ikke overraskende volumenknappen op på 11 i fortsættelsen til den overraskende vellykkede Kingsman: The Se ...
Læs anmeldelsen
IT (2017), Andy Muschietti, film, plakat, poster, artwork Annabelle 2: Skabelsen, Annabelle: Creation, David F. Sandberg, film, plakat, poster, artwork Valerian and the City of a Thousand Planets, Linda og Valentin, Luc Besson, film, plakat, poster, artwork Dunkirk, Christopher Nolan, film, plakat, poster, artwork War for the Planet of the Apes, Abernes planet: Opgøret, Matt Reeves, film, plakat, poster, artwork Spider-Man: Homecoming, Jon Watts, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (19 film)

2017