filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

Chronicle

filmkorn.dk grafik kolonFILMANMELDELSE

Chronicle, Josh Trank, film, plakat, poster, artwork

© Davis Entertainment

Af 2. maj. 2012

Karakter 5 ud af 6 stjerner (Meget god) til ChronicleChronicle on IMDb

3 kommentarer | Info om filmen | Trailer Chronicle Trailer

Et friskt pust til superheltegenren.

Helt almindelige mennesker vinder den store lottogevinst, mister gamle venner, får tvivlsomme nye og ender med at formøble formuen. Et velkendt scenarie, når folks hverdag ændres dramatisk fra den ene dag til den anden.

De tre gymnasieelever Andrew, Matt og Steve er ude for noget lignende, men mere ekstremt, da de efter berøringen af en mystisk genstand pludselig får evnen til at flytte ting med tankens kraft.

"Chronicle" er et underholdende bud på, hvad der kan ske, hvis helt almindelige mennesker får superhelteevner, og atypisk for genren ikke vælger at trække i en farvestrålende spandexdragt for at nedkæmpe grønne gobliner og blækspruttemænd - den slags eksisterer slet ikke i "Chronicles" univers.

Hvad hvis evnerne i stedet for blev brugt til at hævne sig på skolens bøller, vejens narkopushere og den fordrukne og voldelige far? Noget mere jordnære antagonister end man er vant til, men også meget mere interessante.

"Chronicle" er i det hele taget meget mere interessant end den gængse superheltefilm og deraf mere spændende. På en nærmest naturalistisk måde behandler den superheltegenren og dens fortærskede skabelsesberetninger fra en helt ny vinkel. Hovedpersonerne er realistiske og har indre dæmoner, der er langt mere troværdige end de fantasifulde "problemer", som de normale superhelte døjer med.

...Selvom filmen i sin grundform er forudsigelig formår den at overraske med velskrevne karakterer og imponerende effekter, der for en gang skyld understøtter historien og ikke omvendt.
De tre drenges skæbne står ikke 100% mejslet i granit og især Andrews historie er rørende, da man føler hans tiltagende frustration over både at ville de nye og mere imødekommende omgivelser, men også hans ønske om at gøre op med en virkelighed, der er lige så rå og brutal, som før han fik sine utrolige evner.

"Chronicle" holdt min interesse fangen fra start til slut. Mange steder dybt original og fantastisk underholdende. En vedkommende fortælling om pludselig popularitet, mobning, miljø og arv, ansvar og konsekvens.

"Chronicles" autentiske billedstil passer godt til historien. De hårde klip og de grynede billeder skyldes imidlertid præmissen om, at den ene af de tre drenge filmer alt, hvad de oplever. En unødvendig gimmick, der flere steder føles som en klods om benet og distraherer mere end den gavner. Det er nemt at se bort fra, men jeg undrer mig meget over, hvorfor filmmagerne valgte denne noget slidte tilgang.

Trods denne skønhedsplet glæder jeg mig meget til at se, hvad folkene bag "Chronicle" finder på næste gang.



Din vurdering:

filmkorn.dk grafik kolonINFO

Chronicle


Produktionsår: 2012
Instruktion: Josh Trank
Manuskript:
Fotograf: Matthew Jensen
Skuespillere: Dane DeHaan, Alex Russell, Michael B. Jordan, Michael Kelly, Ashley Hinshaw, Bo Petersen, Anna Wood, Rudi Malcolm, Luke Tyler, Crystal-Donna Roberts, Adrian Collins, Grant Powell, Armand Aucamp, Nicole Bailey, Lynita Crofford.
Spilletid: 84 min
Filmstudie: Davis Entertainment

Detaljeret info om Chronicle på IMDBTilladt over 15

filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'Chronicle'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
Skyscraper
Skyscraper, Rawson Marshall Thurber, film, plakat, poster, artwork
"Rock bottom" er det ikke ligefrem, filmen stinker ikke fuldstændigt. Den vil gerne være et mix mellem klassikere som 'The Tower ...
Læs anmeldelsen
Hereditary
Hereditary, Ondskabens hus, Ari Aster, film, plakat, poster, artwork
Det er efterhånden kutyme, når nye gyserfilm skal lanceres, at der op til premieren meldes om skrækslagne publikummer, udvandri ...
Læs anmeldelsen
Den skyldige
Den skyldige, The Guilty, Gustav Möller, film, plakat, poster, artwork
Bulder og brag, effekter og overdreven action og ikke mindst enorme svulstige budgetter dominerer biograferne i disse tider, hvor ...
Læs anmeldelsen
Jurassic World: Fallen Kingdom, Jurassic World 2, J.A. Bayona, film, plakat, poster, artwork Solo: A Star Wars Story, Ron Howard, film, plakat, poster, artwork Lucky, John Carroll Lynch, film, plakat, poster, artwork Deadpool 2, David Leitch, film, plakat, poster, artwork Avengers: Infinity War, Anthony Russo, Joe Russo, film, plakat, poster, artwork A Quiet Place, John Krasinski, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (20 film)

2018