filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

Cars 2

filmkorn.dk grafik kolonFILMANMELDELSE

Cars 2, John Lasseter, Brad Lewis, Biler 2, film, plakat, poster, artwork

© Walt Disney Pictures

Af 31. jul. 2011

Karakter 4 ud af 6 stjerner (God) til Cars 2 - Biler 2Cars 2 on IMDb

12 kommentarer | Info om filmen | Trailer Cars 2 Trailer

Pixar leverer McQueen til børnene med fokus på indtjening frem for ideer eller historie, men det virker trods alt.

Igennem de seneste 16 år har Pixar leveret storslåede animerede oplevelser til store og små, med fremragende mesterværker som 'Up!', 'Finding Nemo' og 'Toy Story'. Firmaet, der for nogle år siden blev opkøbt af den store konkurrent Disney, har faktisk aldrig lavet et decideret kiks, hverken publikums- eller indtjeningsmæssigt.

Med det in mente, så tror jeg dog alligevel ikke, at de kreative hoveder hos Pixar kunne forudse, at 'Cars' fra 2006 ville blive deres absolut største indtjeningsmagnet nogensinde. Ikke på grund af de billetter der blev langet over disken i biografer verden over, hvor den tjente godt 450 millioner USD på verdensplan - den 7. bedst indtjenende film for selskabet siden år 2000, med 'Toy Story 3' og 'Finding Nemo' som absolutte topscorere.

Nej, det der får kasseregistrene til at larme og Pixars tegnedrenge til at vokse er merchandise - og masser af det. Faktisk så meget at det rivaliserer giganten 'Star Wars'. Filmens persongalleri er simpelthen plastret på alt fra madkasser, tegneserier, blyanter og tallerkener i en sådan grad, at enhver børnehave med respekt for sig selv har ”Lynet McQueen” med til frokost på daglig basis.

Selvom filmen bestemt ikke er blandt Pixars bedste, så er den den dag i dag umådelig populær blandt især de helt små børn, der nyder blandingen af ræs, falde-på-halen-komik og let fordøjelig morale.

Med sin banale og simple historie, fortalt med masser af kærlighed og hygsom fortællestil (plottet er baseret på samme bog af Neil B. Shulman, som også Michael J. Fox filmen 'Doc Hollywood fra 1991 var baseret på), virker filmen, og den kan vel hverken kaldes rigtig god eller rigtig dårlig.

Med den massive merchandisemæssige interesse i baghovedet, var det et spørgsmål om tid, før tegne/regnedrengene hos Pixar blev ramt af Hollywood-trenden ”Sequels”, og den er så kommet nu - 5 år efter.

Væk er den simple historie, væk er den langsomme fortællestil. I stedet har Pixar valgt at lave en god, gammeldags spionhistorie fyldt med nye personer til galleriet, der klart appellerer til det unge publikum (og i høj grad på ny fylder lommerne hos Pixars ansatte i takt med at alle skal eje de nye, seje biler, filmen byder på!).

Plottet er lidt indviklet, men samtidig også set (100 gange) før, hvilket dog ikke gør så meget. Der er biljagter, eksplosioner, twists i børnehøjde og en masse ramasjang til de unge øjne, der naturligvis også skal lokkes i biffen iført ekstra dyre briller, fordi filmen naturligvis er lavet i ”3-fucking-D”.

...Det er god, gedigen underholdning, men det desværre også set lidt for mange gange før. Der er masser af god humor og god action, men det bliver for meget, og ideen med at gøre ”Bumle” til hovedpersonen virker fint i starten, men bliver lidt trættende, eftersom en Cars-film bør have McQueen i hovedrollen, eller hvad?
Måske skal vi bare alle sammen ud og investere i en ny blå ”Bumle” med raketmotor og maskinkanon?

Uanset hvad, så virker filmen sgu udmærket, og man er godt underholdt uanset om man er 3 år eller 36. Pixar burde have kunnet finde på noget bedre til denne 2'er, noget der rent faktisk lå op af etterens plot og fortællestil, idet denne film på mange måder er ret distanceret fra etteren.

Mit gæt er, at den vil indtjene pænt, men at den ikke vil høste mange roser for originalitet eller stil, og skønt den formentlig vil sælge nyt legetøj, så tror jeg faktisk, at børnene bedst kan lide den gamle McQueen og den første 'Cars', hvor det handlede om ræs, kærlighed og at finde sig selv frem for agenter, biljagter og James Bond-eskapisme.

Hvis Pixar havde lavet en ny film med dette plot og undladt at bruge de gamle Cars-figurer, så tror jeg faktisk også, at de havde lavet en bedre film.

Alt i alt skal filmen have ros for at underholde på en let fordøjelig måde, det er bare en skam, at det er på sådan en lidt brugt, repetativ og uorginal måde!



Din vurdering:

filmkorn.dk grafik kolonINFO

Cars 2


Produktionsår: 2011
Alternativ titel: Biler 2
Instruktion: John Lasseter, Brad Lewis
Manuskript:
Komponist: Michael Giacchino
Skuespillere: Larry the Cable Guy, Owen Wilson, Michael Caine, Emily Mortimer, Eddie Izzard, John Turturro, Brent Musburger, Joe Mantegna, Thomas Kretschmann, Peter Jacobson, Bonnie Hunt, Darrell Waltrip, Franco Nero, David Hobbs, Patrick Walker.
Spilletid: USA:106 min
Filmstudie: Walt Disney Pictures

Detaljeret info om Cars 2 på IMDBTilladt for alle

filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'Cars 2'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
Skyscraper
Skyscraper, Rawson Marshall Thurber, film, plakat, poster, artwork
"Rock bottom" er det ikke ligefrem, filmen stinker ikke fuldstændigt. Den vil gerne være et mix mellem klassikere som 'The Tower ...
Læs anmeldelsen
Hereditary
Hereditary, Ondskabens hus, Ari Aster, film, plakat, poster, artwork
Det er efterhånden kutyme, når nye gyserfilm skal lanceres, at der op til premieren meldes om skrækslagne publikummer, udvandri ...
Læs anmeldelsen
Den skyldige
Den skyldige, The Guilty, Gustav Möller, film, plakat, poster, artwork
Bulder og brag, effekter og overdreven action og ikke mindst enorme svulstige budgetter dominerer biograferne i disse tider, hvor ...
Læs anmeldelsen
Jurassic World: Fallen Kingdom, Jurassic World 2, J.A. Bayona, film, plakat, poster, artwork Solo: A Star Wars Story, Ron Howard, film, plakat, poster, artwork Lucky, John Carroll Lynch, film, plakat, poster, artwork Deadpool 2, David Leitch, film, plakat, poster, artwork Avengers: Infinity War, Anthony Russo, Joe Russo, film, plakat, poster, artwork A Quiet Place, John Krasinski, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (20 film)

2018