filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

Captain America: The First Avenger

filmkorn.dk grafik kolonFILMANMELDELSE

Captain America: The First Avenger, Joe Johnston, film, plakat, poster, artwork

© Marvel Enterprises

Af 16. aug. 2011

Karakter 4 ud af 6 stjerner (God) til Captain America: The First Avenger

2 kommentarer | Info om filmen | Trailer Captain America: The First Avenger Trailer

Chris Evans gør det godt som ligegyldig og uinteressant superhelt.

Filmen virker!

Så er det sagt... Ikke at den virker perfekt, og heller ikke, at den ikke kunne være bedre på nogle punkter.

Men den virker, slet og ret!

Filmen er instrueret af Joe Johnston, der startede som effektmand og som senest leverede den mildest talt kiksede 'The Wolfman' fra sidste år. Hans bedrifter som instruktør har generelt ikke været imponerende, og han skal nok generelt holde sig til at lave special effects, hvilket han gør udmærket!

Med 'Captain America: The First Avenger' bidrager han med endnu et kapitel i den store Marvel-saga og indtræder dermed i en samling af film, der for de flestes vedkommende er solide og underholdende blockbusters. Film som 'Iron Man', 'Iron Man 2' og 'Thor' var kæmpe hits, både publikums- og kritikermæssigt. De virkede, også bedre end 'Captain America'.

'Captain Americas' problem er ikke dets cast.

Hugo Weaving, Tommy Lee Jones, Stanley Tucci og Haley Atwell m.fl. er ganske fine i deres biroller, og Chris Evans, der tidligere har forsøgt sig som superhelten Johnny Storm aka. Flammen fra de Fantastiske Fire er lige præcis så muskuløs og tonet, som det kræves af en supersoldat fra USA.

Filmens problem er heller ikke effekterne. Joe Johnston har givetvis været inde over det, der er en meget flot gengivelse af USA i 1940'erne, ligesom de mange setpieces alle er spektakulære med eksplosioner, laserdueller (jep, du læste rigtigt, laser!) og biljagter. Filmens produktionsdesign er lige i øjet, og Kaptajnens dragt, når han endelig får den, virker faktisk, trods de mange stars and stripes.

Filmens problem er faktisk heller ikke, at dens præmis er noget vås. En ynkelig, patetisk men meget patriotisk mand med hjertet på rette sted bliver en del af et eksperiment, hvor han indsprøjtes med et ”serum” og rammes af, wait for it, VITA-rays, hvorefter han transformeres til et bæst af en mand med sicpack, store guns og tætsiddende t-shirts med en evne til at hoppe, springe, løbe og slås, som selv den mest inkarnerede X-man ville misunde ham. Herefter rekrutteres han til at udøve propaganda for krigsobligationer, til hvortil han får det relativt åndsvage navn ”Captain America”, fuldt udstyret med flot stars-and-stripes tøj og et fjollet skjold med en stor stjerne på. Men han vil mere, og det viser sig snart, at han faktisk ER en supersoldat... Go figure!

Fjollet, ja, men på grund af filmens håndværk virker hele denne originhistorie faktisk, og især den første tredjedel af filmen er ret underholdende.

Filmens problem er heller ikke, at dens actionsekvenser bliver lidt for rutineprægede og uinteressante til tider - for oftest virker de fint - og heller ikke det faktum, at især Hugo Weaving i sin performance som nazividenskabsmanden med tilnavnet Red Skull, ikke har meget at arbejde med.

...Filmens manglende engagementsfaktor ligger simpelthen i, at ”Captain America” er uinteressant som figur, og settingen med 2. verdenskrig ikke fungerer helt i filmen.
Det er et historisk faktum, at figuren blev skabt som et led i propagandamaskinen i USA i 1941, og som sådan er han et kuriosum, men ikke rigtig interessant. Faktisk bliver figuren først rigtig interessant, når han i slutningen skifter setting og nærmer sig de øvrige superhelte fra de mange tidligere film med henblik på det store brag i 2012 - 'The Avengers'.

Den underholder, så keder den lidt, så er den lidt for lang, så er der en fed scene, men mest af alt virker alt i filmen fra starten, hvor helten med det store hjerte introduceres til introduktionen af ”The Villain of the Day”, Red Skull, der helt tydeligt bare er en sten på vejen før den gode kaptajn opnår superheltestatus - og kan medvirke i det store brag næste år.

At sige den skuffer er ikke rigtigt, men det er tydeligt, at Johnston ikke er nogen Kenneth Branagh, der med sine meget fine personportrætter leverede et brag af en superheltefilm med 'Thor', og at han heller ikke er nogen Jon Favreau, der med sine 'Iron Man'-film viste verden, at superheltefilm godt kan være underholdende og farverige, og at alle ikke behøver tale som Christian Bale og have en mørk personlighed, for at fungere som superhelte.

'Captain America: The First Avenger' er Hollywood-metervare, men den lægger op til noget større, og ja, jeg glæder mig til 'The Avengers'. Jeg håber bare ikke, den går hen og bliver ren gimmick uden indhold. Der har jeg dog en stor tiltro til Joss Whedon, der skal stå bag den, han skuffer sjældent!

'Captain America: The First Avenger' skuffer heller ikke, men helt ærligt, det er lidt dumt med et skjold, når nazisterne skyder med laser, synes du ikke?



Din vurdering:

filmkorn.dk grafik kolonINFO

Captain America: The First Avenger


Produktionsår: 2011
Instruktion: Joe Johnston
Manuskript:
Komponist: Alan Silvestri
Fotograf: Shelly Johnson
Skuespillere: Chris Evans, Hayley Atwell, Sebastian Stan, Tommy Lee Jones, Hugo Weaving, Dominic Cooper, Richard Armitage, Stanley Tucci, Samuel L. Jackson, Toby Jones, Neal McDonough, Derek Luke, Kenneth Choi, JJ Feild, Bruno Ricci.
Spilletid: 124 min
Filmstudie: Marvel Enterprises

Detaljeret info om Captain America: The First Avenger på IMDBTilladt over 7

filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'Captain America: The First Avenger'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
Lady Bird
Lady Bird, Greta Gerwig, film, plakat, poster, artwork
Som man kan se på denne side, var vi ikke vilde med årets Oscar-vinder The Shape of Water, der var smuk visuelt og havde gode ta ...
Læs anmeldelsen
Ready Player One
Ready Player One, Steven Spielberg, film, plakat, poster, artwork
Produktioner fra Steven Spielberg har mildest talt været af svingende kvalitet siden 80’erne, hvor hans film dominerede barndom ...
Læs anmeldelsen
Pacific Rim: Uprising
Pacific Rim: Uprising, Pacific Rim 2, Steven S. DeKnight, film, plakat, poster, artwork
Jeg var vild med 1eren Pacific Rim, der bestemt ikke var et mesterværk men et overdådigt flot og forrygende spektakel instrueret ...
Læs anmeldelsen
The Shape of Water, Guillermo del Toro, film, plakat, poster, artwork Black Panther, Ryan Coogler, film, plakat, poster, artwork Molly's Game, Aaron Sorkin, film, plakat, poster, artwork Darkest Hour, Joe Wright, film, plakat, poster, artwork 12 Strong, Nicolai Fuglsig, film, plakat, poster, artwork Three Billboards Outside Ebbing, Missouri, Martin McDonagh, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (11 film)

2018