filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

Black Swan

filmkorn.dk grafik kolonFILMANMELDELSE

Black Swan, Darren Aronofsky, film, plakat, poster, artwork

© Fox Searchlight Pictures

Af 26. jan. 2011

Karakter 5 ud af 6 stjerner (Meget god) til Black Swan

5 kommentarer | Info om filmen | Trailer Black Swan Trailer

Vi skal helt ind i sindet!

Der er en sjælden kompromisløshed over 'Black Swan'. Instruktør Darren Aronofsky synes ikke at vige en millimeter, fra det han har villet fortælle med sin historie, mens Natalie Portman yder en prægtpræstation på grænsen til det selvudslettende.

I en verden uendeligt fjern fra denne anmelders følger vi den unge, altopofrende ballerina Nina Sayers, som lever og ånder for ballet. Da balletmesteren vælger hende til hovedrollen i en nyfortolkning af den klassiske ballet 'Svanesøen', er det en drøm, der går i opfyldelse for Nina. Balletmesteren er overbevist om, at den teknisk dygtige Nina kan spille den hvide svane med ynde og perfektion, men er samtidig åbenlyst i tvivl om, hun kan tilføje den passion, sensualitet og vildhed, som den hvide svanes mørkere side kræver.

I en panikagtig søgen efter ukendte, mørke sider af sig selv fascineres Nina af den sensuelle, udisciplinerede og selvsikre Lily, som også danser i trouppen, og som har alle de kvaliteter balletmesteren søger til den sorte svane. Fascination bliver imidlertid til misundelse, og Nina får sværere og sværere ved at skelne mellem fantasi og virkelighed i sin stræben efter at blive den perfekte svanedronning.

...Ballet er ikke det mest ophidsende i min verden, men Aronofsky formår at bruge dette meget teatralske univers til at føre sine pointer ud i livet. Det er ikke fordi der overspilles, men den meget symboltunge historie hjælpes i den grad på vej af de store armbevægelser og karikerede følelser, som ofte kendetegner ballet.
Med en til tider ubehagelig og rå intensitet følger vi Ninas besættelse, og skizofrene kamp mod sig selv og sin overkontrollerende moder, der selv har været ballerina, men som måtte opgive sin karriere, da hun blev gravid med Nina. Kampen mod moderen gør ondt helt ind i sjælen fordi man føler med Nina, som er blevet fastholdt i et barnestadie, hvor den virkelige verden er blevet lukket ude til fordel for et liv på tåspidserne.

Man føler det pres der ligger på Ninas skuldre i takt med, at premieren nærmer sig, og man føler den paranoia og utryghed, der følger med at være blevet placeret højt på en pedistal - som kan vælte når som helst. Enten ved egen hjælp eller fordi man er blevet skubbet til side af nye, unge eller bedre kræfter.

Det er på en gang subtilt og pompøst, når Aronofsky fortæller sin historie. Subtilt fordi historien har flere lag som ikke er umiddelbare, og pompøst fordi han gør brug af de samme store følelser, som den Svanesø balletkompagniet skal opføre. En næsten perfekt balancegang, som hæmmes en anelse af filmens insisteren på tonstung symbolik i hvert eneste billede.

'Black Swan' er en unik filmoplevelse med sublimt skuespil over hele linien. Den vil noget med sin historie, og den opnår det på samme kompromisløse måde som sin hovedperson. Uhyggelig som en gyser, splattet som en film af Cronenberg og knugende, når det gør allermest ondt på Nina.



Din vurdering:

filmkorn.dk grafik kolonINFO

Black Swan


Produktionsår: 2010
Instruktion: Darren Aronofsky
Manuskript:
Komponist: Clint Mansell
Fotograf: Matthew Libatique
Skuespillere: Natalie Portman, Mila Kunis, Vincent Cassel, Barbara Hershey, Winona Ryder, Benjamin Millepied, Ksenia Solo, Kristina Anapau, Janet Montgomery, Sebastian Stan, Toby Hemingway, Sergio Torrado, Mark Margolis, Tina Sloan, Abraham Aronofsky.
Spilletid: 108 min
Filmstudie: Fox Searchlight Pictures

Detaljeret info om Black Swan på IMDBTilladt over 15

filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'Black Swan'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
Lady Bird
Lady Bird, Greta Gerwig, film, plakat, poster, artwork
Som man kan se på denne side, var vi ikke vilde med årets Oscar-vinder The Shape of Water, der var smuk visuelt og havde gode ta ...
Læs anmeldelsen
Ready Player One
Ready Player One, Steven Spielberg, film, plakat, poster, artwork
Produktioner fra Steven Spielberg har mildest talt været af svingende kvalitet siden 80’erne, hvor hans film dominerede barndom ...
Læs anmeldelsen
Pacific Rim: Uprising
Pacific Rim: Uprising, Pacific Rim 2, Steven S. DeKnight, film, plakat, poster, artwork
Jeg var vild med 1eren Pacific Rim, der bestemt ikke var et mesterværk men et overdådigt flot og forrygende spektakel instrueret ...
Læs anmeldelsen
The Shape of Water, Guillermo del Toro, film, plakat, poster, artwork Black Panther, Ryan Coogler, film, plakat, poster, artwork Molly's Game, Aaron Sorkin, film, plakat, poster, artwork Darkest Hour, Joe Wright, film, plakat, poster, artwork 12 Strong, Nicolai Fuglsig, film, plakat, poster, artwork Three Billboards Outside Ebbing, Missouri, Martin McDonagh, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (11 film)

2018