filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

Biutiful

filmkorn.dk grafik kolonFILMANMELDELSE

Biutiful, Alejandro González Iñárritu, film, plakat, poster, artwork

© Menageatroz

Af 5. jan. 2011

Karakter 5 ud af 6 stjerner (Meget god) til BiutifulBiutiful on IMDb

3 kommentarer | Info om filmen | Trailer Biutiful Trailer

Smertefuld filmoplevelse.

Det er svært at kalde en film som 'Biutiful' for entydigt god - selv om den rent faktisk er det. Sandheden er, at 'Biutiful' er den rene elendighed fra start til slut.

I hovedrollen følger vi Uxbal spillet med stor følsomhed og indlevelse af Javier Bardem. Han er fattig, alene med to børn, bor i en ussel lejlighed og er døende af kræft. Hverdagen i Barcelonas fattige bydel Santa Colomal får han til at hænge sammen ved at organisere illegal arbejdskraft for en kinesisk svedfabrik, og ved at fungere som kurer når selv samme skal bestikke det lokale politi.

Uxbals to børn går i skole og har begrænset kontakt med deres moder, som er maniodepressiv og temmelig utilregnelig. Uxbal - der holder sin dødsdom for sig selv - er desparat for at finde en, der kan tage sig af børnene, når han engang er væk, så i et naivt forsøg på at sikre børnenes fremtid flytter han sammen med børnenes moder igen.

Den mexicanske instruktør Alejandro González Iñárritu har som i sine tidligere film en fantastisk evne til at skildre samfundets nederste lag på en respektfuld måde. Karaktererne virker ægte og deres handlinger troværdige. Alle forsøger at klare sig, men ikke for enhver pris. Man fornemmer både værdighed og solidaritet blandt de fattige, som skildres i filmen, og man føler den smerte de gennemgår, når de må træffe valg for at overleve, som har konsekvenser for deres nærmeste omgivelser.

...I modsætning til Iñárritus tidligere film har han denne gang droppet det sammenflettede plot, der fungerede fremragende i 'Amores Perros', men som har hvilet som en forbandelse over hans efterfølgende film.
De har ofte lidt under den overkonstruerede puslespilsopbygning, hvor det forventedes, at de typisk tre parallelle historier på raffineret vis blev kædet sammen hen mod slutningen. Det klæder således Iñárritu med en mere lineær fortællestil, og jeg har ærligt talt svært ved at se, hvordan 'Biutiful' skulle være fortalt anderledes.

Uxbals smertelige nedtur er ubærlig at se på. Men midt i al smerten og elendigheden gemmer filmen på et smukt budskab. En lektie om livet der handler om ikke at tage det for givet og indirekte fortæller os, hvordan, det bør leves. Elendigheden fungerer som en øjenåbner, der viser os, hvor godt vi egentlig har det, og hvor meget vi spilder tiden på ligegyldigheder, mens de mindre heldige dagligt må kæmpe for et værdigt liv.

'Biutiful' er på en og samme tid en forfærdelig, livsbekræftende og smuk film.



Din vurdering:

filmkorn.dk grafik kolonINFO

Biutiful


Produktionsår: 2010
Instruktion: Alejandro González Iñárritu
Manuskript:
Komponist: Gustavo Santaolalla
Fotograf: Rodrigo Prieto
Skuespillere: Javier Bardem, Maricel Álvarez, Hanaa Bouchaib, Guillermo Estrella, Eduard Fernández, Cheikh Ndiaye, Diaryatou Daff, Cheng Tai Shen, Luo Jin, George Chibuikwem Chukwuma, Lang Sofia Lin, Yodian Yang, Tuo Lin, Xueheng Chen, Xiaoyan Zhang.
Spilletid: 147 min
Filmstudie: Menageatroz

Detaljeret info om Biutiful på IMDBTilladt over 15

filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'Biutiful'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
The Predator
The Predator, Shane Black, film, plakat, poster, artwork
Der skal en vis portion selvtillid til for at bygge videre på en franchise, som begyndte med to gode film i henholdsvis 1987 og 1 ...
Læs anmeldelsen
The Equalizer 2
The Equalizer 2, Antoine Fuqua, film, plakat, poster, artwork
Den gamle 80er serie ligner ikke de indtil videre to film i Equalizer-serien. Den første film var intens og effektiv, og denne op ...
Læs anmeldelsen
The Meg
The Meg, Megalodon, Jon Turteltaub, film, plakat, poster, artwork
Film om hajer har af en eller anden grund altid fascineret filmgængere, naturligvis med Spielberg’s klassiker Jaws (1975) som y ...
Læs anmeldelsen
Mission: Impossible - Fallout, MI6, Christopher McQuarrie, film, plakat, poster, artwork Mamma Mia! Here We Go Again, Ol Parker, film, plakat, poster, artwork Sicario: Day of the Soldado, Sicario 2: Soldado, Stefano Sollima, film, plakat, poster, artwork Skyscraper, Rawson Marshall Thurber, film, plakat, poster, artwork Hereditary, Ondskabens hus, Ari Aster, film, plakat, poster, artwork Den skyldige, The Guilty, Gustav Möller, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (26 film)

2018