filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

Batman v Superman: Dawn of Justice

filmkorn.dk grafik kolonFILMANMELDELSE

Batman v Superman: Dawn of Justice, Zack Snyder, film, plakat, poster, artwork

© Warner Bros.

Af 24. mar. 2016

Karakter 3 ud af 6 stjerner (Middelmådig eller kedelig) til Batman v Superman: Dawn of JusticeBatman v Superman: Dawn of Justice on IMDb

1 kommentarer | Info om filmen | Trailer Batman v Superman: Dawn of Justice Trailer

Why so serious?

Der er lagt i kakkelovnen til et episk slag mellem Den mørke ridder og Jesus, menneske mod gud, i Zack Snyders længe ventede Batman v Superman: Dawn of Justice.

To superhelte der begge kæmper de godes sag, men som efter Supermans altødelæggende kamp mod general Zod i Man of Steel (2013) har givet Bruce Wayne og de mange sårede et ændret syn på den gudelignende superhelt. Har Superman overtrådt sine beføjelser på Jorden? Er han til fare for menneskeheden? Batman er ikke i tvivl. Superman skal dø før han skaber mere ravage.

Om det er publikums negative reaktioner på det ulideligt lange opgør mellem de to kamphaner fra Krypton i Man of Steel, eller om det hele tiden har været planen, at næste film skulle handle om konsekvenserne af Supermans handlinger i netop det opgør, kan jeg kun gisne om.

Ærgerligt er det derfor, at Batman v Superman hurtigt ender i samme kedelige grøft efter en ellers fin indledning, hvor den martrede sjæl bag Den mørke ridder, Bruce Wayne, igangsætter en undersøgelse af den maniske superskurk, Lex Luthor, og hvor Supermans tvivl om sin rolle på Jorden lægger op til nogle interessante, eksistentielle overvejelser. Men det bliver aldrig til mere af den slags. Bulder og brag tager hurtigt over.

Det betød, at jeg følte mig underligt distanceret fra de to hovedpersoner, som på trods af filmens meget dystre, seriøse og lettere selvhøjtidelige tone ikke udvikler sig en tøddel i filmens lange spilletid. Snyder giver meget lidt plads til karaktererne, så de ønskede reaktioner fra publikum, når vi skal føle noget for vores lidende superhelte, er svære at efterleve.

Og det er vel egentlig ikke overraskende. Snyder er og bliver en billedmager. En ganske vist glimrende en af slagsen. Men nogen god historiefortæller er han altså ikke.

... Batman v Superman er en vældig flot film, der med sine mørke billeder og stiliserede sets er flot at se på. Men som med Snyders tidligere film er det form uden indhold.
Det er ikke fordi filmen mangler en historie som sådan. Det den mangler er en god historie. En ordentligt fortalt historie. En historie der kobler de mange handlingstråde sammen på en mere organisk måde, så de ikke kun hænger sammen rent teknisk, men varierer de fortællegreb, som kan gøre historien mere fængende. Det kunne f.eks være i form af den karakterudvikling jeg efterspørger, for de to hovedpersoner er begge interessante figurer at gå i dybden med. Så kunne deres fælles fodslag måske også skabes på en mere overbevisende måde end filmens nuværende, temmelig fesne løsning, som jeg naturligvis ikke vil afsløre her.

Nuvel. Allerede inden jeg havde set filmen havde jeg en forestilling om, hvordan den overordnede fortælling ville udvikle sig baseret på de mange superheltefilm, vi er blevet bombarderet med de seneste 10 år eller mere. Og det er fandme trist at få ret - endnu engang. Ikke fordi jeg er klogere end gennemsnittet, men fordi Batman v Superman og de mange andre superheltefilm, den ligger i kølvandet af, er så forudsigelige, at der snart (som i for lang tid siden) bør komme nye boller på suppen.

Captain America: The Winter Soldier (2014) var på rette spor, da dens genkendelige superhelteskabelon blev holdt sammen af en forfriskende thriller-opbygning, der midt i alt det velkendte holdt interessen fangen med et mysterie man som publikum gerne så løst. Den slags overraskelser byder Batman v Superman ikke på, og det er en skam.

En skam er det også, at Wonder Woman gør sit indtog i filmen uden at det giver nogen anden mening end at få hende kørt i stilling til den kommende Wonder Woman-film. Gal Gadot er smuk at se på, men nogen stor skuespillerinde er hun altså ikke, så jeg brænder ikke ligefrem for at se den film.

Som de andre Justice League karakterer, der uopfindsomt proppes ind i filmen, er Wonder Woman blot endnu en brik i et større puslespil, hvis samlede billede formentlig er den ventede Justice League film, der allerede kommer til november 2017. Det får Batman v Superman til at føles som én lang indledning til den næste film i serien og langt mindre som et selvstændigt værk.

Filmens største svaghed er imidlertid de mange ulogiske handlingsforløb, hvor især Lois Lane står for de mest "hvordan vidste hun det"-øjeblikke med genstande, som hun ikke har en jordisk chance for at vide, hvad skal bruges til, eller når hun er med i scener udelukkende for at drive plottet kunstigt frem.

Ligeledes undrede jeg mig over, at Superman er en bifigur i sin egen film, hvor Batman/Bruce Wayne får absolut mest tid på lærredet, hvilket kan virke underligt, når nu Batmans bevæggrunde for at gå i krig mod Superman er så unuancerede og simplificerede som de er. Det hjælper lidt, at Ben Affleck i min optik leverer den absolut bedste Batman-fortolking nogensinde, men kræfterne er spildte.

Nå ja, og så er der Lex Luthor, som spilles af Jesse Eisenberg. Lex har mistet al den farlighed, som Gene Hackman tilførte rollen i de mere kulørte udgaver af Superman i slutningen af 1970'erne. Eisenberg er ingenlunde så irriterende, som jeg fik indtryk af i trailerne, men hans maniske spillestil falder til jorden. Han spiller trods alt den super intelligente mesterforbryder Lex Luthor og ikke den psykotiske Joker.

Det er utilfredsstillende, at der ikke er brugt mere krudt på en ordentlig historie og nogle mere velskrevne karakterer i så stor og dyr en film. Det er ikke fordi Marvel gør det meget bedre, men hvis DC Comics vil konkurrere med Marvel skal de altså til at tage sig gevaldigt sammen.



Din vurdering:

filmkorn.dk grafik kolonINFO

Batman v Superman: Dawn of Justice


Produktionsår: 2016
Instruktion: Zack Snyder
Manuskript:
Komponist: Junkie XL, Hans Zimmer
Fotograf: Larry Fong
Skuespillere: Ben Affleck, Henry Cavill, Amy Adams, Jesse Eisenberg, Diane Lane, Laurence Fishburne, Jeremy Irons, Holly Hunter, Gal Gadot, Scoot McNairy, Callan Mulvey, Tao Okamoto, Brandon Spink, Lauren Cohan, Alan D. Purwin.
Spilletid: 153 min
Filmstudie: Warner Bros.

Detaljeret info om Batman v Superman: Dawn of Justice på IMDBTilladt over 11

filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'Batman v Superman: Dawn of Justice'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
The Predator
The Predator, Shane Black, film, plakat, poster, artwork
Der skal en vis portion selvtillid til for at bygge videre på en franchise, som begyndte med to gode film i henholdsvis 1987 og 1 ...
Læs anmeldelsen
The Equalizer 2
The Equalizer 2, Antoine Fuqua, film, plakat, poster, artwork
Den gamle 80er serie ligner ikke de indtil videre to film i Equalizer-serien. Den første film var intens og effektiv, og denne op ...
Læs anmeldelsen
The Meg
The Meg, Megalodon, Jon Turteltaub, film, plakat, poster, artwork
Film om hajer har af en eller anden grund altid fascineret filmgængere, naturligvis med Spielberg’s klassiker Jaws (1975) som y ...
Læs anmeldelsen
Mission: Impossible - Fallout, MI6, Christopher McQuarrie, film, plakat, poster, artwork Mamma Mia! Here We Go Again, Ol Parker, film, plakat, poster, artwork Sicario: Day of the Soldado, Sicario 2: Soldado, Stefano Sollima, film, plakat, poster, artwork Skyscraper, Rawson Marshall Thurber, film, plakat, poster, artwork Hereditary, Ondskabens hus, Ari Aster, film, plakat, poster, artwork Den skyldige, The Guilty, Gustav Möller, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (26 film)

2018