filmkorndk

Vi bliver MEGA glade, hvis du Liker vores side.

American Hustle

filmkorn.dk grafik kolonFILMANMELDELSE

American Hustle, David O. Russell, film, plakat, poster, artwork

© Atlas Entertainment

Af 25. jan. 2014

Karakter 4 ud af 6 stjerner (God) til American Hustle

3 kommentarer | Info om filmen | Trailer American Hustle Trailer

American hype?

"American Hustle" er ikke nogen typisk kupfilm. I hvert fald ikke i forhold til film som "Ocean's 11-13" eller klassikeren over dem alle "The Sting". "American Hustle" handler ganske vist om svindlere med store planer, men det gik hurtigt op for mig, at fokus er på karaktererne og deres udvikling. Plottet skal blot få det hele til at hænge sammen, og det gør det såmænd også, men ikke så medrivende som jeg havde håbet på. Faktisk er historien om Irving Rosenfeld og hans kumpan og kæreste Sidney Prosser flere steder lettere søvndyssende.

Gennem de farverige karakterer synes filmen at ville fortælle os, at livet er gråt. Ikke forstået som kedeligt, men at det ikke kan opdeles i de sorte og hvide kasser, som vi ofte propper hinanden ned i, når vi mener at kende sandheden om hverandre.

Irving og Sydney presses nemlig ud i en situation, hvor de skal hjælpe med at fælde New Jerseys vellidte borgmester for korruption. Planen går såmænd udmærket, men Irving plages af dårlig samvittighed, da han rent faktisk godt kan lide borgmesteren, som gør alt for sine borgere, og derfor ikke kan dømmes udelukkende på den ene sag.

En ganske god pointe, der læner sig op af en fin menneskelig indsigt, der blotlægger vores sande natur, som i bund og grund handler om overlevelse. Om at påtage sig en rolle der kan hjælpe os igennem livet, hvis blot vi selv tror på den og er ærlige over for os selv.

... Christian Bale har endnu engang gennemgået en fantastisk transformation til rollen - han har taget noget der minder om 15 kg. på. Hans mave er på størrelse med en amerikansk stat og hans hentehår så ynkeligt, at jeg allerede meget tideligt i filmen fik ondt af ham.
Bale spiller forbandet godt og har for en gangs skyld lagt Bale-manierne på hylden, så han forsvinder ind i rollen. Trods hans usympatisk hverv får man gradvist sympati for manden, da han gennemgår en udvikling i filmen, som er både rørende og ægte.

Jennifer Lawrence er god som den forsmåede hustru til Irving. Trods sin unge alder leverer hun en fin præstation, som den ikke videre kløgtige hustru med den lidt for rapkæftede mund, men seriøst; en Oscar-nominering?!

Skuespillet er godt. Ingen tvivl om det. Men de mange Oscar-nomineringer til "American Hustle" lugter langt væk af en masse-psykose grundet samme holds sejr ved sidste års Oscar-uddeling. Bale har fortjent sin, og på sin vis også Amy Adams, der leverer en nuanceret præstation som Sydney, men så stopper festen altså også.

At kalde "American Hustle" for middelmådig er ikke helt fair, men den er altså heller ikke noget mesterværk - trods det fine skuespil. Det er de farverige karakterer og deres udvikling, der fanger opmærksomheden, og det går for så vidt an, men som jeg skrev i indledningen, havde jeg forventet noget mere af historien. Det har åbenbart ikke været David O. Russels ærinde, og som det fremgår af iMDB er Russels første-prioritet karaktererne. Plottet kommer i anden række.

Det samme gjorde sig gældende for “Silver Linings Playbook”, men den film fungerede bedre som helhed og havde fortjent sin Oscar-nominering. Det synes jeg ikke “American Hustle” har.

NB. Det er værd at notere, at filmen har et fantastisk soundtrack, der byder på alt fra Donna Summer til Duke Ellington.



Din vurdering:

filmkorn.dk grafik kolonINFO

American Hustle


Produktionsår: 2013
Instruktion: David O. Russell
Manuskript:
Komponist: Danny Elfman
Fotograf: Linus Sandgren
Skuespillere: Christian Bale, Bradley Cooper, Amy Adams, Jeremy Renner, Jennifer Lawrence, Louis C.K., Jack Huston, Michael Peña, Shea Whigham, Alessandro Nivola, Elisabeth Röhm, Paul Herman, Saïd Taghmaoui, Matthew Russell, Thomas Matthews.
Spilletid: 138 min | Taiwan:129 min
Filmstudie: Atlas Entertainment

Detaljeret info om American Hustle på IMDBTilladt over 7

filmkorn.dk grafik kolonKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'American Hustle'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


filmkorn.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Filmkorn.dk er en seriøs hobbyblog bestyret af de to højpandede filmentusiaster Hugger og Gabriel. Bloggen blev startet i 2009 under navnet navlefnuller.dk

Hvorfor filmkorn?
Det kan synes underligt, at kalde en filmside for filmkorn i en tid, hvor de analoge filmmedier er på kraftigt tilbagetog. Og så alligevel ikke; for det digitale filmmedie bruges sjovt nok ikke kun til at skabe klinisk perfekte billeder, men også til at manipulere med de digitale pixels, som må siges at være filmkornets afløser. Foto-apps som Instagram o.lign. er blevet kæmpe successer fordi de giver brugeren mulighed for at genskabe fordums tids analoge kendetegn, som bl.a. er filmkornet.

Filmkornet lever med andre ord i bedste velgående og bygger på underlig vis bro mellem de gamle og de nye medier. Se blot de mange foraer på internettet, hvor voldsomme diskussioner finder sted, hver eneste gang en filmklassiker er blevet digitalt restaureret, og teknikerne har formastet sig til at fjerne alt, hvad der kan minde om filmkorn i billedet. Den diskussion vil vi nu ikke gå ind i. Vi vil blot konstatere, at filmkornet åbenbart er kommet for at blive.

Hvad vil vi?
På filmkorn.dk vil vi anmelde film, og vi vil diskutere film. Vi håber du vil være med til at skabe et interessant site ved at kommentere vores skriblerier.

Filmkorn.dk er et hobbyprojekt, så forvent ikke en uudtømmelig kilde af anmeldelser, men en hyggelig, lille side, hvor vi skriver om film, når tiden er til det, og når vi synes, der er noget interessant at skrive om.

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer en film i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:


Fremragende


Meget god


God


Middelmådig eller kedelig


Dårlig


Umådeligt dårlig

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra filmkorn.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Filmkorn RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Redaktør: Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 

 
Jumanji: Welcome to the Jungle
Jumanji: Welcome to the Jungle, Jumanji (2017), Jake Kasdan, film, plakat, poster, artwork
Jeg var faktisk ganske glad for den originale Jumanji med Robin Williams, ikke mindst fordi jeg først så den som voksen i selska ...
Læs anmeldelsen
Star Wars: The Last Jedi
Star Wars: The Last Jedi, Star Wars: Episode VIII - The Last Jedi, Rian Johnson, film, plakat, poster, artwork
I Star Wars 7 blev der spillet med for sikre kort. Alt for mange plotdetaljer mindede om noget vi havde set før i den første Sta ...
Læs anmeldelsen
Murder on the Orient Express ( ...
Murder on the Orient Express ( ..., Mordet i Orientekspressen, Kenneth Branagh, film, plakat, poster, artwork
Mordet på Orientekspressen er nok ét af de mest ikoniske mordmysterier i moderne litteratur- og faktisk også filmhistorie, og p ...
Læs anmeldelsen
Justice League, Zack Snyder, film, plakat, poster, artwork Thor: Ragnarok, Taika Waititi, film, plakat, poster, artwork Kingsman: The Golden Circle, Matthew Vaughn, film, plakat, poster, artwork IT (2017), Andy Muschietti, film, plakat, poster, artwork Annabelle 2: Skabelsen, Annabelle: Creation, David F. Sandberg, film, plakat, poster, artwork Valerian and the City of a Thousand Planets, Linda og Valentin, Luc Besson, film, plakat, poster, artwork

Karakter-gennemsnit (1 film)

2018