© Scott Rudin Productions
Af Hugger 18. apr. 2018
Skriv kommentar | Info om filmen | Trailer
Ualmindelig hyggelig slendringstur ned i ungdommens minder rammer plet i sin personskildring af pubertet og emancipation
Som man kan se på denne side, var vi ikke vilde med årets Oscar-vinder The Shape of Water, der var smuk visuelt og havde gode takter undervejs, men som film manglede den det, der skulle gøre den til en Oscar-vinder.
Lady Bird var også nomineret, og den burde have vundet!
Der er tale om en ualmindelig smuk lille indie-film, der rammer lige der, hvor nostalgi og menneskeligt drama kulminerer, og filmen er en hjertevarm humoristisk historie om det at vokse op, kampen for at frigøre sig fra sit barndomsmiljø, sine forældre og sin barndom generelt, samtidig med at kampen for kærlighed, liderlighed og personlig udvikling raser i stærk konkurrence med hormonerne.
Saoirse Ronan der fik sit gennembrud som barneskuespiller viser her, at selvom hun var god som barneskuespiller, så er hun nu fremragende som voksen, en stor stjerne på vej op på filmverdenens stjernehimmel. Hun sætter ikke mange ben forkert som den fremadstræbende og teenageramte pige, der i kampen mod sin mor, der spilles med stor indlevelse og ikke mindst styrke af Laurie Metcalf, der nok er bedst kendt som Roseannes søster i serien af samme navn.
... Lady Bird er stærkt rørende uden nogensinde at blive melodramatisk, og den kammer aldrig over og bliver patetisk i dens portræt.Tværtimod formår både instruktør og skuespillere, godt hjulpet af en sundt og vittigt manuskript, at underspille filmen gedigent og ikke mindst troværdigt. Der er tale om en film, der virker effektivt som et nostalgisk flashback til ungdommen, og jeg kunne i hvert fald genkende mange af de følelser og den splid/kamp, de unge mennesker slås med i filmen.